Hvis du er i det problem, at du har en stor gæld til det offentlige, så er det faktisk muligt at få eftergivet din gæld. For at dette kan lade sig gøre, så skal man ifølge SKAT høre til gruppen “socialt udsatte”. Du bør søge om eftergivelse, selvom du ikke mener at du høre til denne gruppe.

Socialt udsatte bliver ifølge Socialministeriet defineret som “personer, der lever i samfundets yderkanter, personer, der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne. ”

Hvis du ønsker at ansøge, så skal ansøgningen sendes til Inddrivelsescenteret (inkassoafdelingen i SKAT). De vil tage stilling til hvilke gældsposter, som kan eftergives eller delvis eftergives.

Hvis du har en stor gæld til andre kreditorer end det offentlige, så vil SKAT bede dig søge gældssanering i stedet .

Betingelser for eftergivelse:

Betingelsen for en eftergivelse er, at du ikke er i stand til, og at du heller ikke inden for de nærmeste år, kan betale din gæld. Der er en del andre betingelser, der skal opfyldes, f.eks. at gælden ikke er optaget ved strafbare forhold.

Du kan få din gæld helt eller delvis eftergivet, hvis du opfylder betingelserne. I tilfælde af delvis eftergivelse, kan den resterende gæld afdrages over f.eks. 5 år.

Du kan søge om at få eftergivet din gæld til det offentlige, hvis du opfylder følgende:

Gæld til det offentlige, og har du over en 4-årig periode, i mindst tre år fået:

Du kan søge om at få eftergivet din gæld til det offentlige, hvis du har modtaget kontanthjælp, starthjælp, tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller introduktionsydelse, arbejdsløshedsdagpenge i mindst tre år ud af en periode på fire år. Det er en betingelse, at du nu har fået arbejde, har fået fleksjob, er under uddannelse eller under revalidering, og at du ikke længere får kontanthjælp.

  1. Kontanthjælp
  2. Starthjælp
  3. Tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats
  4. Introduktionsydelse

Og er kommet i:

  1. Arbejde
  2. Fleksjob
  3. Under uddannelse
  4. Under revalidering

Hvis du opfylder disse krav, vil du kunne få din gæld til det offentlige eftergivet over en årrække med et fast månedligt beløb. Oftest er perioden på fem år. Der er en betingelse, der består i, at du bliver ved med at være i arbejde, fleksjob, uddannelse eller revalidering.

Hvis du begynder at modtage kontanthjælp igen, så vil eftergivelsen blive sat på stand-by. Eftergivelsen vil bortfalde, hvis du modtager kontanthjælp i mere end et år.

Eftergivelsen vil også bortfalde, hvis du stifter ny gæld til det offentlige, som du ikke afdrager på.

Gæld, der ikke eftergives

Du kan som hovedregel ikke få eftergivet gæld til det offentlige, hvis:

  1. Dine økonomiske forhold er uafklarede
  2. Du har handlet uforsvarligt omkring din økonomi.
  3. En del af gælden skyldes strafbare eller erstatning pådragende forhold
  4. Du har ikke afdraget på din gæld, selvom du har haft mulighed for det
  5. Du har handlet med henblik på eftergivelse af gæld
  6. Der er andre omstændigheder, som taler afgørende imod eftergivelse.