Det kan vise sig, at din gæld er forældet.

Det kan nemlig betyde, at gældsposter kan slettes og det kan betyde meget for din økonomi.

Da forældelsesloven har ændret sig de sidste år, har det gjort, at nogle kreditorer ikke har nået eller ikke har husket at gøre det nødvendige for at undgå forældelse.

Hvad betyder det, hvis min gæld er forældet?

Det betyder, at kreditor ikke længere kan kræve at få sit tilgodehavende tilbage fra dig. Dermed kan kreditor ikke få rettens ord for, at du skylder dem penge og det betyder også, at kreditor ikke kan indkalde dig i fogedretten for at få pengene tilbage eller for at få lavet en betalingsaftale.

Med andre ord: Hvis gæld er forældet, skylder du ikke kreditor penge.

Forældelsesregler

Som hovedregel bliver gælden forældet efter tre år. Dog forældes et krav først efter 10 år, hvis gældskravet er skriftligt anerkendt.

Forældelse efter tre år: Fakturakrav, krav uden et underskrevet dokument, renter og gebyrer.

Forældelse efter ti år: Krav som er skriftligt anerkendt, forlig, domme, betalingspåkrav fra fogedretten, gældsbreve og pantebreve.

3 års reglen

bliver automatisk ændret til 10 års reglen, hvis kreditor får en underskrift fra dig, hvor du erkender gælden. Enten frivilligt eller via rettens gang.

10 års reglen

Denne regel er den mest brugte, når vi taler om almindelige lån i f.eks. finansieringsselskaber, banker og lignende.

Reglen er gældende, når:

  • Du har underskrevet et gældsbrev på lånet. Med andre ord, skal du have underskrevet et stykke papir, hvor der står, hvor meget du har lånt.
  • Gælden er registreret på en værdipapircentral. (f.eks. aktier, obligationer og børsnoterede værdipapirer)
  • gældens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav af fogedretten eller anden bindende afgørelse.
  • for lån eller ikke bevilgede overtræk på konti i pengeinstitutter.

Afbrydelse af forældelsesfristen

Der kan være er mange årsager til at forældelsesfristen afbrydes. Følgende faktorer kan være med til at afbryde forældelsen

  • Skriftlig anerkendelse af gældskravet
  • Mundtlig anerkendelse af gældskravet
  • Enhver form for indbetaling på gælden

En påmindelse om gælden afbryder ikke forældelsen. Hvis forældelsen afbrydes løber der en ny forældelsesfrist af samme længde som den afbrudte.