Det offentlige kan inddrive gæld langt mere effektivt end andre kreditorer. Det offentlige kan nemlig tage udlæg i din løn og de er klart mere effektive når det kommer til at tage udlæg i dine ejendele.

At have gæld til det offentlige

Hvis du f.eks. har fået for meget udbetalt i boligydelse eller skat, så kan du normalt lave en frivillig betalingsaftale.

Hvis du ikke overholder den aftalte du har undgået, så kan den offentlige kreditor sende sagen videre til Inddrivelsescentret, der så vil indkræve det skyldige beløb.

Inddrivelsescentret – Det offentliges inkasso

Inddrivelsescentret er klart den mest magtfulde instans, når det kommer til inddrivelse af gæld til det offentlige.

Inddrivelsescentret vil indgå en betalingsaftale med dig. Alt efter gældens størrelse vil det være muligt for dig at indgå en aftale med dem, uden at skulle betale alt for meget hver måned.

Du vil først blive indkaldt til et møde, som kan minde meget om et besøg i fogedretten. De kræver fremvisning af et budget og spørge ind til din formue og værdier. De kan tage udlæg i de værdier, som de mener at du kan undvære og sælge dem på auktion.

Hvis de vurderer, at du har noget der kan tages udlæg, så vil pantefogeden komme på besøg i dit hjem.

 

Lønindeholdelse

Hvis du ingen værdier har, så kan de tage udlæg i din løn også kaldet lønindeholdelse. Det betyder at de vurderer hvor meget du skal afdrage månedligt og sætter derefter skatteprocenten op med det samme, på denne måde får de automatisk inddrevet din gæld.

Lønindeholdelse er deres sidste og klart mest magtfulde metode at benytte for at inddrive din gæld. Denne metode bliver kun brugt, hvis du ikke overholder dine betalingsaftaler.

Under almindelige omstændigheder kan du lave en aftale med dem om en lavere månedlige ydelse, men kun i tilfælde af at dit lån ikke er særlig stort.

Inddrivelsescentret tager ikke hensyn til din øvrige kreditorer. De har nemlig førsteret og tager dit overskud hver måned. De sørger selvfølgelig for ikke at tage så mange penge, at du ikke kan leve og betale de mest nødvendige udgifter.

Gode råd

Før du laver en aftale med dine øvrige kreditorer, så skal du sikre dig at du har en aftale på plads med det offentlige. Det offentlige er nemlig ikke altid til at forhandle med, i modsætning til dine øvrige kreditorer.

I tilfælde af at du ikke kan overholde din aftale med det offentlige eller har et akut behov for penge til nødvendigheder, så skal du kontakte dem og bede om lov at sætte aftalen på pause i en kort periode.

Det offentlige har førsteret, så du skal have en aftale på plads med dem til at starte med. Du kan efterfølgende begynde at afdrage til øvrige kreditorer, hvis der er penge til det.

Hvis du har nogle nødvendige udgifter som f.eks. medicin eller samvær med egne børn, der ikke er hjemmeboende, så vil de tage hensyn til dette.